medarbejdere

Grundlæggende holdninger og filosofi

Sagens natur arbejder med lederkurser og teambuilding. Sagens natur arbejder ud fra den teori, at kæden ikke er stærkere end det svageste led. Dette gælder dels i den personlige udvikling og dygtiggørelse, dels i gruppen, hvor det er en vigtig erkendelse. Mange grupper arbejder med, at deres udgangspunkt er det stærkeste led, hvilket kan føre til en stresset og udmattet gruppe. Sagens natur kan være medvirkende til at igangsætte en proces, som kan vende dette og dermed opnå en tilfreds, glad og produktiv medarbejdergruppe

For sagens natur gælder således to vigtige aspekter:
Det personlige aspekt med såvel værdifuldt arbejdsliv som personligt liv.
Virksomhedsaspektet, hvor virksomheden opnår en autentisk, respekt- og ansvarsfuld, åben og livsglad medarbejdergruppe, der gennem fortrolighed med gruppedynamikkens betydning, opnår forbedrede resultater.

Idegrundlag

Sagens natur arbejder ud fra psykoterapeutiske teorier, der tager udgangspunkt i det, der sker i nuet, og leder deltagernes opmærksomhed hen mod, hvad der sker hos dem selv, og hvordan dette kan udnyttes positivt såvel personligt som for gruppen.
Vi menneskers ageren kommer fra vores tanker, rygrad og følelser. I vores valg af kontaktmetode, dvs. den måde vi kommunikerer på, bliver den følelsesmæssige kontaktmetode ofte ubevidst valgt fra eller ændret, hvilket er uhensigtsmæssigt, da man hermed reducerer sine muligheder for god succesfuld kontakt.

Assertiv kommunikation

Sagens natur tager ligeledes udgangspunkt i assertiv kommunikation, som er et mere konkret kommunikationsredskab. Assertiv kommunikation betyder at udtrykke sine behov og meninger direkte og på en måde, så hverken personen selv, eller andre personer i vedkommendes sammenhæng nedgøres eller mister den menneskelige ligeværdighed. En assertiv person påtager sig ansvaret for sig selv, og medansvar for den sammenhæng personen færdes i.
Den assertive kommunikation giver mulighed for at fremme det positive i nuet og i forlængelse af dette ligger derfor appreciative inquiry, hvor anerkendelsen er grundteorien.

Sagens natur finder, det er vigtigt, at se på de grundlæggende værdier og lære at bruge dem, og det er det der gør en forskel der gør en forskel således, at arbejdslivet vedbliver at være interessant på den samme arbejdsplads.
Udvikling tager lang tid, specielt for voksne, da de gennem deres opvækst er blevet "kodet". At lære at se nye sider/muligheder af sig selv og skabe nye adfærdsmønstre tager tid. Man kan også sige, at der skal læres et "nyt" håndværk, og en dygtig håndværker har gjort tingene rigtig mange gange.

Dette passer naturligvis ikke ind i en hurtigt forandrende global verden, dog vil en implementering være med til at forbedre virksomheden og dets ansatte en plads i fremtidens førerposition.
Helt konkret vil vi gerne i sagens natur starte en forandringsproces og det bedste sted at starte er i virksomhedens/afdelingens top. Vi har dog både i vores events og teambuildingskurser indbygget elementer som kan give deltagerne en "aha" oplevelse og vække en vis nysgerrighed for det nye, og det at kunne acceptere og se styrken i menneskers forskelligheder.

Til sidst er jeg nødt til at nævne, at alle vores kurser og arrangementer foregår i en behagelig og rolig kontekst, hvor humor og et godt grin har høj prioritet. Ligeledes prioriterer vi, at de personlige og private grænser respekteres, og at det er en del af vores ansvar, at det efterleves.

Erik Bloch Gregersen

logo