teambuilding graf

Produktvalg

Som det kan ses på grafen, er seriøsitet ikke til diskussion, enten vi taler om naturevent, teambuilding eller lederkurser. Det, der er jeres valg, er indholdet.

I den forsimplede model er indholdet delt i to: det sociale hvor vægten ligger på at det er sjovt og lærerigt og det proces- orienterede hvor vægten ligger i teori, personligt udfordrende i hjerne og hjerte og gruppedynamikker.

Se eksempler på tilbud og priser

Kursus i Teambuilding og medarbejderudvikling

Vores kurser er baseret på konkrete udfordringer i naturen, hvor virksomhedens medarbejdere bliver samlet omkring en specifik opgave. I trygge rammer ser I hinanden i nye sammenhænge og på den måde lærer I noget nyt om jer selv og opdager nye muligheder for handling. Vi kaster boldene op og gennem en udviklingsproces er det deltagernes opgave at komme med indspark til løsninger af gruppens udfordringer. Vores øvelser gør jer opmærksomme på jeres indbyrdes relationer, indgroede vaner og personlige roller - også dem der måske trænger til at blive revurderet.

Sagens Natur arrangerer teambuilding og medarbejder kurser for alle. Den ideelle gruppestørrelse er mellem 6 og 60 personer. På kurset bliver I inddelt i hold fra 4 til 10 personer. Efter hver øvelse skal I, i samarbejde med instruktøren, give hinanden feedback, på baggrund af det I har set og hørt.

Alle vores kurser skræddersys så de tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds særlige udfordringer og problemstillinger. Dagens indhold og målet med forløbet tilrettelægges i et samarbejde mellem den enkelte virksomhed og instruktøren Erik B. Gregersen.

Fordele:

Vi sammensætter opgaverne og vores indfaldsvinkel, så der kan drages paralleller til Jeres dagligdag. Vi hjælper med at se alternative muligheder i måden at kommunikere på, måden at samarbejde på og måden at blive klogere på. De input I får på kurset vil inspirerer jer til at tænke i nye baner i det daglige arbejde.
Kurserne har fire hjørnesten:

1. Kommunikation

Hvor tit bliver der ikke sagt noget mellem medarbejder, hvor budskabet går tabt eller opfattes forkert. God kommunikation er viljen og evnen til at forstå, det den anden forstår. Men tit er vi bange for at forstå, fordi vi forveksler det at give forståelse, med det at give accept. At kunne give forståelse og beholde egen mening lægger grunden til fællesskab med udvikling og forskellighed på en bred og frodig fællesnævner. Det ligger i Sagens Natur.
Vi hjælper med at se værdierne og energierne i positive oplevelser, og med at forstå hvor givende anerkendelse er. Vi tænker positivt og hjælper med at fremhæve det den enkelte kan blive bedre til. Respektfuld kommunikation kan tage mindre konflikter i opløbet.

2. Omsorg / og tillid

Naturen er en perfekt ramme for øvelser, hvor vi arbejder med omsorg og tillid. øvelser hvor alle er afhængige af hinanden, bruger vi til at demonstrere hvordan tillid opstår ud af øget omsorg for hinanden. Tillid til kolleger eller ledelse er en forudsætning for en velfungerende virksomhed.

3. Refleksion

Refleksion er forudsætningen for at give vore oplevelser ny mening og en forudsætning for, at vi kan tilegne os ny viden, men refleksion kræver tid. Tid til at reflektere på vores egen rolle i fællesskabet og fællesskabets betydning for den rolle vi indtager. Refleksion bruges på kurset som et værktøj til at blive klogere; et værktøj som er klar til brug når dagligdagen atter melder sig.

4. No shit coaching

Vi arbejder med et koncept vi kalder "No shit coaching". Når vi giver hinanden feedback siger vi det vi mener, samtidig med, at vi bliver på egen banehalvdel og giver respekt til den anden. No shit coaching handler om at lære at give konkret feedback udfra de personlige oplevelser af hinanden. Altså vi leverer den rene vare i personligfaglig udvikling og at vi går til sagens natur uden for mange omsvøb.

 

Eksempler på teambuildingsforløb

pdfTeambuilding med feedback (3-5 timers forløb)

pdfTeambuilding med feedback (8 timers forløb)

Se eksempler og priser på naturevents

logo